Ansigtspleje ved sengetid? Sådan gør du

Det er om natten, huden gennemgår sine intense regenererende processer. Hvilke skønhedsprodukter bør du bruge ved sengetid, og hvilke ingredienser bør de indeholde? Hvordan ser korrekt hudpleje om aftenen ud? Her er mine fif til hudpleje ved sengetid.

Hvilke skønhedsprodukter bør man bruge ved sengetid?

Siden huden arbejder hårdest om natten, er de skønhedsprodukter, jeg vælger til aftenbrug, rige på regenererende og nærende stoffer. Mens vi sover gør huden mere effektiv brug af sådanne produkter, end den ville gøre det om dagen.

Hvad bør hudplejeprodukter til brug ved sengetid indeholde?

En essentiel del af hudplejen ved sengetid er ansigtscreme. Herunder ser du en liste over ingredienser, sådanne skønhedsprodukter bør bestå af:

  • retinol – regenererer overhuden og reducerer rynker
  • frugtsyrer – fjerner misfarvninger, øger niveauet af collagen og elastin i huden og renser hudens porer
  • Q10 koenzym – bekæmper frie radikaler og gør huden mere smidig
  • ilt-infunderede stoffer – øger stofskiftet og forbedrer huden for rygere
  • E-vitamin – bekæmper frie radikaler
  • C-vitamin – accelererer cellesyntesen

Hvordan bør hudplejen ved sengetid se ud?

Det er meget vigtigt at bruge kosmetiske produkter, der passer sammen, men det er ikke den eneste regel, du skal holde dig for øje. Du bør også:

Fjerne makeuppen

Fjernelse af farvet kosmetik fra ansigtet, før du går i seng, er grundlæggende for hudplejen om aftenen. Jeg starter med at rense ansigtshuden – også omkring øjnene – med en særlig lotion/rensemælk. Derefter fjerner jeg resten af urenhederne ved hjælp af en micellær lotion, der svarer til min hud. Hvis du lader makeuppen sidde, skal du ikke lade dig overraske over, at huden ret hurtigt bliver kedelig og uren. Folk, der har særligt følsom hud med tendens til allergier bør bruge en særlig handske, når de fjerner makeup. Den fugtes med vand og bruges derefter til at tørre makeuppen af. En af fordelene ved disse handsker er, at de kan bruges flere gange. De skal bare holdes rene ved vask med lunkent vand og håndsæbe.

Sov på to puder

Du skal bare holde hovedet hævet en lille smule for at hjælpe lymfevæsken med at løbe ned i kroppen, så den ikke samles under øjnene og i ansigtet.

Match pudebetrækket til din hudtype

Hvis du har følsom og tør hud, vil et pudebetræk i silke eller satin hjælpe dig med at undgå trykmærker i huden. Og forresten vil du med et pudebetræk i silke også undgå, at håret filtrer. Hvis du har fedtet hud, skal du vælge et pudebetræk af bomuld, som kan opsuge det ekstra talg. Det er vigtigt at være klar over, at du bør skifte pudebetræk en gang om ugen. Ved jævnlig vask i vand med høj temperatur fjernes de bakterier og urenheder, der ellers kan sætte sig i håret og ansigtet eller på tøjet.

Sov med handsker på

…hvis du smører hænderne ind i fugtighedscreme. På den måde vågner du med glattere og blødere hænder. Du kan faktisk behandle fødderne på samme måde – smør dem ind i fugtighedscreme og som med sokker på. Disse behandlinger forbedrer ikke blot huden, men også neglene. Så hvis du har problemer med skrøbelig negle, bør du jævnligt smøre dem godt ind og tage handsker på, så neglepladen kan blive blødere og godt fugtet.

Brug øjencreme

Du bør bruge øjencreme uanset din alder. Men du skal ikke bruge for meget! Et for tykt lag creme vil få huden til at se hævet ud, når den absorberes. Jeg vil faktisk anbefale dig at bruge en øjengel på grund af den lette konsistens, som vil hjælpe dig med at se frisk og udhvilet ud om morgenen.

Brug kosmetisk smør og olie

Smør og naturlige olier gør det faktisk lettere for huden at regenereres. Jeg elsker selv sheasmør, fordi det fugter og blødgør huden virkelig effektivt. Avocadoolie, som jeg også bruger ret tit, beskytter mod væsketab og vedligeholder naturligt hudens balance. Hvis du døjer med hudproblemer, er det perfekt at brug fugtende ansigtsmasker om aftenen. Det er en god ide at afslutte aftenens hudpleje med at duppe en fed og fugtende creme ind i ansigtet.

Brug eksfolierende produkter

De fleste eksfolierende ansigtsmasker kan sidde på huden natten over, så kosmetiske produkter absorberes bedre af huden om morgenen. Præparater, der har til opgave at fjerne døde hudceller giver fremragende resultater. Jeg føler, at jeg vågner med ny og forbedret ansigtshud om morgenen.

Brug en fed creme, men med måde

Ja, ansigtscreme til brug om aftenen bør være fed, for den har masser af tid til at trænge ind i huden, men du bør ikke bruge for meget af den. Hvorfor ikke? For meget koncentreret creme kan tilstoppe hudens porer, især omkring næsen. Dybt fugtende, fede cremer har vist sig at være effektive til pleje af tør og let irriteret hud. Det interessante er, at men ikke behøver at smøre den slags produkter ud over hele ansigtet. Det er bedst, hvis man opdeler huden i områder og derefter behandler hvert område med det rette produkt. Nærmere bestemt påfører jeg fede cremer der, hvor huden har en tendens til at skalle af. En let creme eller gel kommer på hudområder, der hurtigt bliver fedtede.

Hvordan ser din hudpleje om aftenen ud? Hvilke skønhedsprodukter bruger du om aftenen? Fortæl mig om det i kommentarerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet

Relaterede artikler du måske finder interessante