Kys sommeren farvel! Hvordan holdes huden sund efter solbadning?

Hejsa!

Sommeren lakker langsomt mod enden, og det eneste, der er tilbage efter sommerferien er billederne på mobilen. Er der virkelig ikke andet? Se på huden. Jeg er sikker på, at din krop stadig er lidt solbrun, er den ikke? Hvis du gerne vil holde på farven, vil jeg fortælle dig, hvordan du bærer dig ad – læs bare videre!

Bad efter solbadning

Efter min mening er det en god ide at vaske kroppen, når du har ligget i solen. Det vil gøre dig frisk, og det vil virke lindrende på din solvarme krop. Desuden vil det fjerne alt sand og havsalt, hvilket er lige, hvad huden har brug for. Endnu en ting, man skal være opmærksom på, når det gælder eftersommerens hudpleje er brugen af de rette produkter til at vaske kroppen. Nærmere bestemt slår du to fluer med et smæk, hvis du vælger den rette sæbe, da huden vil være både ren og næret. Det er faktisk også en god ide at komme æteriske olier, magnesiumsulfat og andre nærende skønhedsprodukter i badekarret – det vil berolige dig i både krop og sind.

Kropsbalsam efter solbadning

Dette er en ret vigtig del af hudplejen, især efter at have været i solen i længere tid. Det vigtigste formål med den er at genoprette hudens væskeniveau. Hvis du vælger en balsam af høj kvalitet, kan du være sikker på, at huden også får en ekstra portion næring, den vil blive mere smidig, og den solbrune farve vil holde længere. For at gøre det lettere at finde den rigtige, kan du se efter følgende ingredienser: kakao, olivenolie, valnødder og B5- og E-vitamin.

Frugt og grønt

Vidste du, at der er visse fødevarer – især frugt og grønt – der kan fastholde og forlænge din solbrune farve? Der er her tale om betakaroten, som gør huden mørkere. Du finder den i gulerødder, spinat, tomater, broccoli, meloner og abrikoser. Jeg vil foreslå dig øjeblikkeligt at begynde at spise disse grøntsager og frugter hver dag.

Husråd til behandling af solbrun hud

Hvis du er fan af hjemmelavede skønhedsprodukter med fødevarer, bør du prøve nogle af bedstemors ideer. I forbindelse med eftersommerens hudpleje kan du bruge mælk, naturlig yoghurt, gær, skiver af frisk agurk og aloe-blade.

Bang! Bum! Pist væk!

Når huden ikke har det så godt efter solbadning, kan du prøve nogle gode gamle metoder til at lindre smerter og irritationer. I den slags situationer kan du ty til aloe, hyaluronsyre, pebermynte og d-panthenol. Disse produkter giver dig øjeblikkelig afkøling, lindring, og en sund hudfarve.

Og håret kan også være med

Det er ikke blot huden, der er påvirket af solen. Håret bliver også udsat for den skadelige påvirkning af solens UV-stråler. Når håret får for meget sol, bliver det tørt, mat, og farveløst. For at regenererer håret, kan du bruge sprayprodukter, masker og balsam, som har til opgave at genoprette det korrekte hydreringsniveau, gøre håret blankt og forbedre hårfarven. Desuden kan sådanne hårplejeprodukter gøre hårstråene stærkere og afhjælpe spaltning.

Har du flere ideer til eftersommerens hudpleje?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Anbefalet

Relaterede artikler du måske finder interessante