Hej piger,
Jeg elsker bare de der miniversioner af beautyprodukter! Jeg køber altid disse små skatte før jeg tager på en længere ferie eller rejse. De skaber ingen problemer når man lægger dem i en kuffert, make-up pung eller rygsæk. Jeg kan tage dem med til stranden, en smuttur i weekenden eller ethvert andet sted i verden. De sejeste, er de små farveprodukter som jeg tager med mig på kontoret. Takket være dette, behøver jeg ikke at have en stor make-up taske med mig, men jeg lægger bare alle produkterne i et lille rum i min håndtaske. Hvilke miniprodukter kan jeg bedst lide?
Hvad med at begynde med farveprodukterne? For nyligt har jeg købt et helt sæt af miniprodukter som jeg bruger til at lægge make-up. Sættet blev lanceret af Bobbi Brown og består af følgende produkter: Crystal Lip Gloss, Smokey Eye Mascara, MIni Pot Rouge Pale Pink, BB Cream, Long-Wear Cream Shadow Stick Sand Dune, Soothing Cleansing Oil. Alle produkterne var lagt i en sort taske. Det bedste produkt efter min mening, er blushen, som jeg også har brugt mange gange som øjenskygge. Alle Bobbi Brown produkter anbefales til alle hudtyper. De er også kendt for deres rensende og nærende virkning.
Lad os så diskutere renseprodukter nu. En af mine favoritter, er rensegeleen til ansigtet af Tolpa, Dermo Face Physio. Den findes i en 50 ml tube. Den har en hypoallergen formel, og lindrer dermed irritationer, heler skadet epidermis og genopretter et ordentligt pH-niveau af huden. Dette produkt fjerner make-up og overskydende talg. Så vidt jeg ved, kan du også bruge det til at behandle det følsomme øjenområde. Derudover fugter, udglatter og renser dette produkt huden perfekt. Det indeholder ikke syntetiske farvestoffer, SLS, silikoner, alkoholer og andre ingredienser som er kendt for at udløse irritation.
Hver gang jeg forlader byen i en weekend, pakker jeg en miniversion af en cremet shower gel fra Nivea. Dette rpodukt har en behagelig konsistens, som plejer og affedter huden. Når jeg bruger den, er min hud altid opfrisket og fugtet, blød og jævn. Denne shower gel fra Niveau kommer i en flaske på 50 ml. Den indeholder castorolie og mandelolie, som jeg er helt vild med.
Et andet produkt jeg ofte tager med mig, især når jeg er på tur, er tørshampooen Aussie Mriacle Aussome Volume. Selvom dens kapacitet er lig med 65 ml (ret meget for kosmetik i rejsestørrelse), så kan du altid finde plad til flasken et sted i kufferten. Dette produkt er perfekt til at opfriske håret og lave en fantastisk frisure. Hvordan virker min lille tørshampoo? Den løfter håret ved rødderne, absorberer overskydende talg, plejer hovedbunden og får mit hår til at se friskere ud i længere tid end normalt.
Skriv et svar